_
Lad os arbejde sammen
_
Min uge i praktik hos Kruso
Da jeg startede i praktik hos Kruso, var jeg mega spændt. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle lave endnu, men jeg havde en følelse af, at det nok skulle blive en fed og spændende uge.
_
Allerede på min første dag følte jeg, at jeg fik en rigtig god start. Folk var megasøde, og jeg følte mig hurtigt velkommen. Til sidst på dagen, havde jeg næsten ikke lyst til at tage hjem. Jeg havde lyst til at droppe ud af folkeskole for at starte hos Kruso.
Det første jeg lagde mærke til, var de søde mennesker og det gode fællesskab. Arbejdet var både sjovt og lidt svært, men på en god måde.
På dag 2 skulle jeg med til et møde, og det syntes jeg var sygt spændende. Jeg arbejdede også videre med min brainstorm, om det nye navn for medarbejderne. Derudover skulle jeg også interviewe nogle af dem der arbejdede der. Jeg interviewede tre medarbejdere, og de sagde alle sammen noget om, hvor vigtigt fællesskabet er.
Nogle af de ting, de sagde, var:
“Viben imellem kollegaer.”
“Menneskerne vi arbejder sammen med.”
“Det bedste ved at være her er, at vi har et godt socialt miljø. Vi hygger os meget.”
_
Det var fedt at høre, fordi det faktisk også var noget, jeg selv kunne mærke. Folk virker tætte, de snakker sammen, og man får en følelse af, at man hurtigt bliver en del af stedet.
På dag 3 havde jeg virkelig ikke lyst til at tage tilbage i skole. Jeg ville bare gerne blive hos Kruso. Jeg synes også, det er fedt, hvor frit det hele føles. Der var for eksempel tre hunde med på kontoret, og det gjorde bare stemningen endnu hyggeligere.
Jeg føler mig mere og mere tryg ved at være her, og folk behandler mig nærmest, som om de har kendt mig i flere år. Og noget af det bedste er selvfølgelig også, at man må tage sodavand og slik, når man lige har lyst.
Jeg troede, jeg skulle lære mest om teknologi og marketing, men jeg endte faktisk med især at lære om fællesskab, mennesker og arbejdskultur. Det er noget, jeg vil tage med videre både i skolen og derhjemme.
Kruso føles ikke bare som en arbejdsplads. Det føles som et fællesskab.


