_
Lad os arbejde sammen
_
Introduktion til WCAG 2.2: Nye retningslinjer for webtilgængelighed
I takt med at digitale tjenester udvikler sig, følger tilgængelighedskravene trop. Med de opdaterede anbefalinger til webtilgængelighed bliver der stillet endnu større krav til virksomhederne. Små justeringer, som større knapper og enklere navigation, kan gøre en verden til forskel for dine brugere. Men hvad betyder de nye regler for dig? Læs videre for at få indsigt i de vigtigste ændringer.

_
Hvad er WCAG?
WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines, og det er et sæt anbefalinger for webtilgængelighed udarbejdet af World Wide Web Consortium (W3C). Det er de hyppigst brugte anbefalinger i lovgivning om webtilgængelighed, og W3C kommer regelmæssigt med nye tilføjelser, efterhånden som nye behov opstår.
Inden længe bliver der sat endnu større fokus på at skabe tilgængelige, brugervenlige hjemmesider, der imødekommer alles behov uanset funktionsnedsættelser.
WCAG 2.2 er allerede udkommet, men den europæiske standard EN 301 549 er endnu ikke opdateret til at henvise til den – EN 301 549 bygger fortsat på WCAG 2.1. En opdateret version er under udarbejdelse og ventes i løbet af 2026, så det kan godt betale sig at begynde planlægningen allerede nu.
Her er en gennemgang af de nye succeskriterier i WCAG 2.2. De er endnu ikke et lovkrav i Danmark eller EU, men er under udarbejdelse og forventes i løbet af 2026. Det er derfor en god idé at kende og efterleve kriterierne allerede nu.
2.4.11 Synligt fokus
Succeskriteriet Synligt fokus (engelsk: Focus Not Obscured) kræver, at et fokuseret element ikke må være helt skjult bag andet indhold på siden – f.eks. cookiebannere eller popup-beskeder. Det betyder, at brugere, der navigerer med tastatur, altid kan se, hvor fokus befinder sig.
2.5.7 Trækbevægelser
Succeskriteriet Trækbevægelser (engelsk: Dragging Movements) kræver, at funktioner, der normalt udføres ved at trække noget – f.eks. med musen eller fingeren på en touchskærm – også skal kunne udføres uden træk, f.eks. med et enkelt klik eller tryk. Det hjælper brugere, der har svært ved at udføre præcise eller sammenhængende trækbevægelser, uanset om de bruger mus, touchskærm eller andet pegeredskab. Et eksempel er en videoafspiller, hvor man normalt spoler ved at trække i viseren – her skal det også være muligt at springe til et bestemt tidspunkt ved blot at klikke.
2.5.8 Målstørrelse
Succeskriteriet Målstørrelse (engelsk: Target Size) stiller krav til størrelsen på interaktive elementer som knapper og links: de skal som udgangspunkt være mindst 24×24 CSS-pixels – eller have tilstrækkelig afstand til andre klikbare elementer, hvis selve målet er mindre. Det hjælper brugere med motoriske udfordringer, og gør det generelt lettere at træffe det rigtige tryk på små skærme.
_
Webtilgængelighed: Et samlet overblik
For mange private virksomheder er webtilgængelighed fuldstændig ukendt farvand, og vi har derfor samlet al den vigtigste viden på ét sted, så I nemt og hurtigt kan komme i gang med de nødvendige ændringer og leve op til EAA-kravene, der trådte i kraft i juni 2025.
Bladr gennem vores whitepaper for det samlede overblik og for at få et indblik i nogle af de vigtigste tilgængelighedskrav, samt hvad du som virksomhed kan få ud af at implementere webtilgængelighed.
(hint: det kan godt betale sig!).
Download vores whitepaper
_
Hvem skal indordne sig efter de nye WCAG 2.2 retningslinjer?
Offentlige virksomheder har været forpligtet til at overholde webtilgængelighedskravene i WCAG 2.1 siden 2016. Selvom WCAG 2.2 endnu ikke er et formelt lovkrav, er det en god idé allerede nu at begynde at tilpasse digitale løsninger til de nye kriterier, så man står klar, når EN 301 549 opdateres.
Siden juni 2025 er kravene også blevet gældende for en lang række private virksomheder gennem den European Accessibility Act (EAA).
_
Overlad det til de professionelle
Kruso har siden 2016 hjulpet en lang række offentlige virksomheder med at sikre webtilgængelighed på deres platforme, og vi står fortsat klar til at se din platform efter i sømmene.
Kontakt os for en hjælpende hånd til at gøre jeres digitale løsninger fit for fight til fremtidens tilgængelighedskrav!
Hold dig ajour
Kontakt
Brug for rådgivning?

Brug for rådgivning?