_
Lad os arbejde sammen
_
InRiver
Produktdata bryder sammen, når de presses ind i systemer, der ikke er bygget til dem. InRiver skaber struktur, ejerskab og arbejdsgange omkring produktinformation, så teams kan berige, håndtere og distribuere data på tværs af kanaler uden at bremse forretningen. Resultatet er klarere processer, højere datakvalitet og en opsætning, der understøtter den måde, organisationen faktisk arbejder på, mens den vokser.
_
Optimer din forretning med InRiver
Efterspørgslen på PIM, Product Information Management, er vokset markant i de senere år. Det er ikke overraskende, for stadig flere virksomheder arbejder med mere komplekse systemlandskaber, større mængder masterdata og en mere fragmenteret forretning. Salg foregår ikke længere kun gennem én kanal. Virksomheder sælger i dag både via distributører, detailled og direkte til kunder, og det stiller nye krav til, hvordan produktinformation håndteres, pakkes og præsenteres i forskellige formater.
Vi ser ofte, at ERP-systemer bliver strakt langt ud over deres oprindelige formål for at imødekomme den voksende kompleksitet i forretningen. De kommer til at understøtte processer, som ligger langt fra regnskab og økonomi, selv om det netop er her, ERP-systemer traditionelt er stærkest.
_
Hvad kan InRiver gøre for jer?
InRiver PIM er særligt stærkt, når det gælder berigelse af produktinformation og håndtering af den på tværs af hele forretningen. Alle, der bidrager til produktinformationen, kan få adgang til InRiver og arbejde med indhold gennem enkle og intelligente funktioner. Samtidig gør veltilrettelagte workflows det muligt at optimere processer og sikre både datakvalitet og rettidighed.
Der er mange muligheder for at optimere forskellige discipliner i virksomheden, og netop det er InRiver særdeles velegnet til at understøtte. Løsningen er for eksempel meget stærk, når det gælder håndtering af marketing og contentproduktion til kampagner, produktændringer og lanceringer. Det er også muligt både at berige produktdata og distribuere dem på tværs af systemer.
Med InRiver PIM kan I bruge jeres ERP-system til det, det oprindeligt er skabt til, og i stedet opbygge forretnings og marketingaktiviteter i InRiver, hvor fleksibiliteten er langt større, og hvor produkter er nemmere at arbejde med. Det skaber et bedre samspil på tværs af forretningen. Det hele sker i iPMC, InRivers webbaserede applikationsservice, som byder på et stærkt visuelt overblik, høj brugervenlighed og en intuitiv brugergrænseflade.
At InRiver leveres som Software as a Service, gør implementeringen lettere og reducerer behovet for løbende vedligeholdelse af integrationer betydeligt. Samtidig er hastigheden høj, og opgraderinger sker automatisk. En af de store fordele er også, at der er meget kort vej fra udviklingsstart til en enkel, men brugbar installation, som hurtigt kan tages i brug. Det betyder, at løsningen kan skabe værdi med det samme og bidrage til at optimere forretningen fra dag ét.
Kontakt
Kontakt mig om digital udvikling

Kontakt mig om digital udvikling



