_
Lad os arbejde sammen
_
People & Change
En veldesignet proces og den rette teknologi skaber først værdi, når mennesker bruger det i praksis. Mange forandringer går ikke i stå, fordi planen er forkert, men fordi den ikke tager nok højde for hverdagen hos dem, der skal arbejde på en ny måde. Vi hjælper med at sikre, at forandringen kan finde plads i hverdagen.
_
Forandring lykkes med de mennesker, der skal få den til at ske
Vi begynder ikke først, når systemet går live. Arbejdet med forandringen starter fra første dag, side om side med procesdesignet og den tekniske udvikling.
Vi kortlægger, hvem der bliver påvirket, hvad forandringen kræver af dem, og hvor der kan opstå usikkerhed. Samtidig finder vi de mennesker, der har særlig betydning for, om forandringen får fat i organisationen.
Derfra tilrettelægger vi den støtte, der passer til hverdagen. Det kan være arbejdssessioner, målrettede samtaler eller praktisk træning tæt på det arbejde, der skal ændres. Ikke som et standardprogram, men som en indsats, der er bygget til den konkrete organisation.
Undervejs holder vi øje med, hvor modstand eller tvivl begynder at vise sig, så vi kan justere, før det vokser sig større.
Vejen fra idé til adfærd
_
Når forandringen ikke får fat
Måske har I allerede introduceret noget nyt. Systemet virker, træningen er gennemført, men hverdagen ligner stadig sig selv. Den nye måde at arbejde på har endnu ikke fået ordentligt fodfæste.
Måske falder folk tilbage i gamle vaner. Måske er der usikkerhed om, hvad forandringen betyder i praksis. Eller måske møder I modstand uden helt at vide hvorfor.
Det kan også være, at I står foran en større forandring og gerne vil have menneskerne med fra begyndelsen. Erfaringen viser, at det er langt lettere at skabe opbakning tidligt end at genopbygge den senere.
Vi hjælper med at forstå, hvad der står i vejen for forandringen, hvem der har størst betydning for, om den lykkes, og hvordan den kan blive en naturlig del af hverdagen.
Også når et tidligere forandringsprojekt ikke gav det resultat, I håbede på.
_
People & Change fungerer bedst, når fundamentet er på plads
Forandring kræver mere end god vejledning. Den skal bygge på en klar retning, en måde at arbejde på, der giver mening, og systemer, der gør hverdagen lettere.
Når fundamentet er på plads, bliver det også lettere for mennesker at tage forandringen til sig.
Process Design & Setup
Hvordan arbejdet bliver designet, før mennesker bliver bedt om at ændre vaner.
Systems & Automation
Hvordan teknologi introduceres, så den reelt understøtter arbejdet.
Kontakt
Står du med noget lignende?

Står du med noget lignende?
